Passer du på hunden?
Har din hund det godt nok i bilen?
Nu er det endelig blevet sommer, og 3 ugers ferie er ikke så langt væk. For os campister er der meget vi skal huske til familiens tur, men har man nu også husket at vores firbenede venner skal have en god oplevelse på campingturen, hvis de skal med?
For vort vedkommende, så skal Hulda (vores Cairn Terrier) med på ferie, som altid. Efter mange tures erfaringer, har vi købt forskelligt udstyr til hendes tur i bilen. Transportburet som hun er i når vi kører (det kan vel sidestilles med et børnesæde) er selvfølgelig TÜV & Svensk veterinär godkendt, så hun kan opholde sig sikkert i det.
Jeg forstår ikke de folk som har deres hund løse i bilen, prøv lige tænke på hvad der kan ske både med hunden, men også med de mennesker der er i bilen, hvis man skal lave en katastrofe opbremsning bare ved 80 km. i timen, 80 km. gange hundens vægt, så har du de kilo som man vil blive ramt af, hvis den ryger fra bagsædet og frem i bilen, ikke særligt rart at tænke på.
Så få nu købt det transportbur, og gør det fast, enten ved at bolte det fast bag i bilen (stationwagon) eller med en kraftig bagagerem, rundt om den del af bagsædet der er lagt ned så det kan stå plant, og være fastholdt.
På en lang køretur kan det være klogt at gøre holdt for hver 2-3 time, og få strakt benene, dem der skal ryge kan gøre det, og hunden kan få gjort sig ren (husk posen til det store), herved bliver turen meget mere afslappet, og det er vel det vores ferie skal være.
Gør man holdt på vejen, for at se på noget hvor hunden ikke kan komme med, så husk at stille bilen et sted hvor man er sikker på at der skygge, i den tid man er væk fra den. Vinduerne rulles lidt ned så der kan komme cirkulation i luften, har man monteret vindafvisere på sideruderne, ses det ikke hvis ruderne er rullet 1-2 cm ned.
Herudover har vi købt en friskluftskrog som monteres i bagklappen, herved kan der komme luft ind, og bilen kan stadig aflåses.
Klik på nedenstående link, her kan du købe både transportburet magen til det vi har valgt og Airkit luftkrogen.
http://www.mypets.dk/shop/airkit-frisk-luft-222p.html
Til sidst vil jeg ønske alle vores mange læsere, en rigtig god sommer, kør forsigtigt og pas godt på hinanden.
Seneste kommentarer
Vil i sælge vognen har altid ønske mig en.
Og pris.
Vil I sælge?
hej er det muligt at købe en model magen til den kabe der er afbildet øverst. og hvad koster den ?
Hej hvor kan man få info om en keramik hest som jeg tror er michael andersen den har ikke noget stempel