Sommeren 2013
Så skete det også for mig
Jeg har altid forsvoret, at vi ville blive offer for triktyve, som man læser så meget om. På vores tur hjem fra Mora, skal vi have tanket diesel inden næste stop Trollhättan, jeg havde håbet at kunne nå Stenrösets Camping, men vi bliver nød til at tanke i Mellarud, 65 km. nord for Trollhättan.
I Mellarud går E45 gennem byen, og der ligger en ST1 tankstation lige ud til denne vej, så det kan ikke være nemmere. Vi kører ind og jeg begynder at tanke, næsten samtidig kommer der en autocamper ind på den modsatte side af standerne, også for at tanke diesel.
En herre på min egen alder (sydlandsk udseende) henvender sig til mig, på dårligt Tysk/Engelsk, og spørger om jeg kan vise ham, hvordan han skal sætte sit kontokort i automaten. Allerede her burde alarmklokkerne have ringet, men hjælpsom som man er, låste jeg påfyldningshanen, lagde min pung på taget af bilen, og gik over for at hjælpe.
Hans kone sad i bilen, og hun begyndte at fægte med en kvittering, for at jeg skulle forklare hvordan de fik denne når de havde tanket, selv dette signal overså jeg, og forklarede at de ikke kunne få kvittering på denne tank. I mellemtiden var min tankning færdig, jeg sætter dækslet på lukker lågen, og sætter mig ind for at vi kan køre videre.
På vej mod Trollhättan snakker vi om, at det var en meget besynderlig opførsel, vi var begge enige om at det virkede mærkeligt, selvom han var færdig med at tanke før os, kørte han ikke før vi var væk.
Da vi når campingpladsen i Trollhättan, beder jeg Janne give mig min pengepung, - den har du selv, siger hun, og jeg husker nu, at den havde jeg ikke givet hende, og jeg ved med 100% sikkerhed, at den ikke lå på bilens tag, da jeg lukkede dækslet.
Vi stillede campingvognen på campingpladsen, kørte de 65 km. tilbage til Mellarud, for at se om den nu skulle ligge på eller ved tankstationen, men nej, den var væk. Polisen for Västra Götaland blev kontaktet, hvor der blev optaget rapport, over det der var hændt, og alle vores kort blev spærret.
Meget meget grim oplevelse, så pas på derude, det er ikke alle der er lige hæderlige. Jeg kan blot håbe, at han (triktyven) en dag bliver taget i sit forehavende.
Min teori er, at der har været en tredje person med i autocamperen, som så er gået bagom vores campingvogn, og da min opmærksomhed er bortledt, har snuppet pungen med indhold.
Seneste kommentarer
Vil i sælge vognen har altid ønske mig en.
Og pris.
Vil I sælge?
hej er det muligt at købe en model magen til den kabe der er afbildet øverst. og hvad koster den ?
Hej hvor kan man få info om en keramik hest som jeg tror er michael andersen den har ikke noget stempel